|
Har du spørgsmål til din problemformulering, er du i tvivl om, hvordan du skal opbygge din opgave, hvad en indledning skal indeholde, eller er du bare gået i stå? Fra nu af og ugerne frem til juleferien tilbyder DGS at hjælpe jer 3.g’ere, der skriver SRP. Det gør vi, fordi vi mener, at det er vigtigt, at alle elever har mulighed for at søge hjælp, mens de skriver SRP. Vi kan svare på dine spørgsmål og rådgive dig til, hvordan du kommer videre over mail, facebook eller pr. telefon (se kontakt oplysninger i bunden af nyheden). Hjælpen ydes af tidligere gymnasieelever, der selv har skrevet SRP og ved hvor vigtigt det er, at have nogle man kan spørge om hjælp. Selvfølgelig har vi nogle retningslinjer for, hvordan og hvor meget vi kan hjælpe dig, tryk læs mere for at se dem:
- Ved faktuelle fejl påpeger vi fejlen og gør opmærksom på, at man skal tjekke op på faktaen.
- Ved kommafejl eller manglende kommaer, gennemretter vi et enkelt eller to afsnit og opsummerer regler for kommasætning.
- Vi vejleder og rådgiver så godt vi kan – men vi laver ikke nogens opgave. Det betyder f.eks. at vi ikke skriver eller omskrive hele passager.
- Vi forsøger at hjælpe dig så hurtigt vi kan, men vi har ikke altid ressourcer til at svare med det samme. Hvis det er meget pressende, så sig det når du ringer eller skriv det i din mail.
KONTAKT OPLYSNINGER: Ring til: 70204017 Mail til:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Bliv venner med ”Srp Hjælperen” på facebook.
DGS’s SRP Guide
Her kan du downloade DGS's SRP guide. Guiden er skrevet af elever for elever, og har til formål at gøre det lettere for dig som elev, at få svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål omkring SRP. I guiden finder du noget om de forskellige dele af opgaven, tips og trick til, hvordan du får mest ud af din vejledning og meget andet.
Desuden er der en længere gennemgang af bekendtgørelsen for Studieretningsprojektet. Her kan du bl.a. læse om formålet med SRP, dine rettigheder og de krav din opgave bedømmes ud fra. Undervisningsministeriet har gennemlæst denne vejledning og godkendt vores udlægning af reglerne for studieretningsprojektet. Derfor kan du trygt stole på, at det du læser om regler for Studieretningsprojektet i denne guide, er rigtig nok.
Husk på at denne guide blot er en del af den hjælp, DGS tilbyder dig, der skriver SRP – vi kan også hjælpe dig med specifikke spørgsmål over mail eller pr. telefon. Det kan du læse mere om her på hjemmesiden eller i guiden.
SRP-guiden kan hentes her.
|