| 16 årsvalgret |
| Onsdag, 12 August 2009 17:31 |
|
I DGS ser vi demokratibegrebet meget bredre end at sætte en stemme hvert fjerde år til et valg. Vi mener, demokrati skal være en del af hverdagen og at elever på lokalt såvel som nationalt plan skal have indflydelse på uddannelse såvel som hvad der ellers vedrører vores liv. - Unge er i gennemsnit 16,1 når vi afslutter folkeskolen, og herefter er vi parate til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre - det står i folkeskolens formålsparagraf. I folkeskolen får vi alle en grundlæggende dannelse, som er fælles for alle vælgere. - Unge er interesserede i demokrati og samfundets udvikling. 85 procent af de 16-17-årige interesserer sig for, hvordan man løser problemer i samfundet, og 83 procent har en holdning til Danmark og verdens udvikling fremover*. - Som 16-årig kan man straffes, få børn og fungere på arbejdsmarkedet - unge kan også sagtens tage det ansvar det er at stemme.
*Kilde: valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen, undersøgelse fra folketingsvalget i 2005
|

