| Vejledning |
| Tirsdag, 18 August 2009 11:32 |
|
Vejledning er et vigtigt redskab for at undgå frafald. I DGS mener vi, der skal være obligatoriske vejledningssamtaler hvert halve år og at vejledning skal koncentrere sig om både det faglige og sociale. I december 2008 udkom en analyse af vores uddannelsers vejledningssystem, som komplet ændrer synet på vejledning. Analysen var udarbejdet af Rambøll Management for regeringen, og udover at være behæftet med en række fejl, virkede det mest af alt som en undskyldning for at spare på vejledningsområdet. Således, og på en række andre områder, viser politikerne altså, at de langt fra er parate til at investere i kvalitetsuddannelser til alle, selvom et stort frafald blot kommer til at skade Danmark i sidste ende.
|

